Sæsonstart

Så prøver vi at starte igen efter ferie og Corona.

Vi starter igen som altid første mandag i september dvs den 7. september.

For at følge de anbefalinger der er kommet fra dif og dju omkring kampsport, samt hallens regler har vi besluttet at gøre det på følgende måde.

Der bliver kun eet hold fra 1830 til 1930. I skal ikke komme tidligere end 1820, der et et hold inden os, og der skal være mindst 20 min imellem holdene.

Vi sørger for håndsprit så alle kan starte og slutte med at spritte hænder af.

Vi deler holdet op i grupper af 4, som træner sammen den dag.

På den måde undgår vi at have fysisk kontakt med for mange forskellige.

Hver gruppe vil få et hjørne af måtten, så vi ikke træner på måtter hvor der har været andre.

Vi vil prøve at begrænse tæt kontakt så meget som muligt, dvs primært sige at vi ikke vil slutte af med gulvkamp som vi ellers plejer.

Vi vil selvfølgelig bede jer om at blive hjemme hvis i har feber, hoste eller andre symptomer.

Dette er vores udgangspunkt. Det kan være vi ændrer det undervejs når vi ser hvordan det virker og i takt med at der kommer nye anbefalinger efterhånden som situationen ændrer sig.

Vi håber at vi kan få noget god træning selvom tingene er noget anderledes end vi er vant til.

Vi glæder os til at se jer alle igen, og de nye der kommer.

Hilsen trænerne.

Ju Jitsu